
At vælge det rigtige lokkemiddel til jagt er både praktisk og strategisk, og det er noget, mange jægere gerne vil blive klogere på.
Uanset om du sidder klar i tårnet på en kold november morgen eller pürscher lydløst gennem skovbunden, så ved du, at ét godt lokkemiddel kan gøre hele forskellen.
Lokkemidler er en vigtig del af moderne jagt – uanset om du går efter vildsvin, ræv, rådyr, kronhjort eller fuglevildt.
Men med så mange muligheder på markedet, hvordan vælger du det rigtige lokkemiddel og hvordan ved du, hvilket lokkemiddel der passer bedst til netop din jagtform?
Skal du gå med duft, lyd, foder – eller måske en kombination?
I dette blogindlæg gennemgår vi de vigtigste overvejelser, du skal gøre dig, før du vælger lokkemiddel – og vi kigger på nogle af de mest populære typer til forskellige vildtarter.
Vælg det rigtige lokkemiddel til din jagt og få vildtet tættere på
1. Hvad er målet med dit lokkemiddel?
Før du vælger hvilket lokkemiddel du skal bruge, skal du vide, hvad du vil opnå:
- Tiltrække: Vil du trække vildtet hen til et bestemt sted?
- Berolige: Skal dyret føle sig trygt nok til at blive stående?
- Styret bevægelse: Ønsker du at lede det hen foran dit skydetårn eller kamera?
Dit valg af lokkemiddel, afhænger derfor både af jagtformen og det vildt, du går efter.
2. Kend dit vildt – og hvad det reagerer på
Forskellige arter reagerer på forskellige lokkemidler. Her får du et hurtigt overblik:
Rådyr
- Lyde: Råvildtkald (pürschfløjte) – særligt effektiv i brunstperioden (juli–august).
- Foder: Majs og frugt på foderpladsen kan virke lokkende.

Ræv
- Lyde: Harekald/lokkekald til ræv – især i vinterperioden.
- Dufte: Anis eller fiskedufte.
- Åte: Kødrester (husk reglerne om foder og åtelugt!).

Kronvildt & dåvildt
- Brunstkald: Giv lokkekaldet et forsøg i brunsten (september–oktober).
- Foder: Roer, majs og korn til foderpladsen.
- Duftspor: Syntetisk hjorteurin kan forstærke effekten.

Gæs & ænder
- Lokkefugle: Brug 10–20 styk for realistisk effekt.
- Kald: Håndkald eller elektronisk kald (husk reglerne!).
- Spejling i vand: Giver en troværdig illusion af fugle på træk.
Vildsvin
- Foder: Majs
- Tjærestub: Vildsvin elsker at gnubbe sig op ad en stub/pæl/træ, der er smurt ind i bøgetjære
-
Kombinationen af bøgetjære (der har en langtidsvirkende effekt), og majs + en spændende duft, gør området attraktivt for vildsvin.

3. Naturlige vs. kunstige lokkemidler
Om man bruger naturlige eller kunstige lokkemidler, er op til den enkelte, herunder ser du fordele og ulemper ved begge:
| Type | Fordele | Ulemper |
Naturlige |
Troværdige, miljøvenlige |
Kortere holdbarhed, sværere at styre |
Kunstige |
Lettere at bruge, længerevarende |
Kan virke unaturlige, ikke altid lovlige |
Pro tip: Kombinér gerne lyd og duft for øget effekt – f.eks. et harekald og anisduft til ræv.
4. Sæson og timing betyder alt
Det bedste lokkemiddel i verden virker ikke, hvis det bruges på det forkerte tidspunkt. Eksempler:
- Råvildtkald fungerer KUN i brunsten.
- Lokkeåte til ræv virker bedst i frostvejr, når fødeemner er knappe.
- Lokkefugle til ænder kræver rigtigt lys og bevægelse – og bedst i morgen- og aftentræk.
-
5. Husk jagtloven!
Visse lokkemidler er ikke tilladt – fx elektroniske kald til visse arter eller fodring i bestemte områder.
Tjek altid reglerne hos Miljøstyrelsen eller dit lokale jagtforbund – og vær særlig opmærksom på regler omkring åtelugt, fodring og elektronisk udstyr.
Afsluttende råd: Test, justér og lær
Der findes ikke ét “magisk” lokkemiddel. Nogle gange virker det – andre gange går vildtet uden om, som om de har læst dit manuskript.
Eksperimentér med forskellige midler, hold øje med vildtets reaktion, og før evt. logbog over, hvad der virker bedst i dit område og på hvilke tidspunkter.